Ulven og husdyr

• Ulven og husdyr
• Ulven og hunde
• Hvordan beskytter man sine husdyr?

Ulven og husdyr

Alle steder, hvor ulve lever i nærheden af husdyr, kan de tage dem, hvis de får lejlighed til det. I Europa overordnet er det klart får, der oftest tages af ulv, men også geder og kvæg (især kalve) kan blive nedlagt. Derimod har talrige studier i Nord- og Mellemeuropa (Tyskland, Sverige, Finland, Polen, Estland, Letland, Slovakiet og Ungarn) vist, at ulvene her relativt sjældent angriber grise og heste (hesten er med sine spark og bid et farligt byttedyr for ulven). Visse steder i Sydeuropa i områder med stor mangel på naturlige byttedyr som i fx Portugal, Spanien og Italien samt i Mongoliet kender man dog eksempler på, at heste jævnligt bliver angrebet. I Nordamerika angriber ulve blandt husdyr især kvæg.

Der er signifikant forskel på, hvor stor en del af ulvenes føde, der udgøres af husdyr. I Tabel 1 ses tal fra en stribe studier (bemærk at tallene ofte stammer fra undersøgelser i begrænsede studieområder og således ikke nødvendigvis repræsenterer den nøjagtige situation i hele landet). 

Tabel 1. Hvor stor en del af ulvenes fødemængde husdyr udgør i forskellige lande

Land	Husdyr	Referencer
Tyskland	0,6% af fødemængden.	Wagner et al. (2012).
Polen	5,2% af fødemængden.	Jedrzejewski et al. (2012).
Sverige/Norge	0,5% af nedlagte byttedyr.	Sand et al. (2008).
Letland	2,3% af fødemængde om sommeren, 4,4% om vinteren.	Andersone & Ozolins (2004).
Slovakiet	4,8% af fødemængden.	Rigg & Gorman (2004).
Ungarn	2,0% af fødemængden.	Lanszki et al. (2012).
Italien	26,9% af fødemængden.	Imbert et al. (2016).
Spanien	11,3% af fødemængden.	Barja (2009).
Iran	47,1% af fødemængden.	Hosseini-Zavarei et al. (2013).
Kina	Får 7-25% af fødemængden.	Liu & Jiang (2003).

Når ”% af fødemængden” er angivet, så stammer data fra studier, hvor man har undersøgt ulve-ekskrementer; tallene angiver procentdel af den konsumerede biomasse. Når ”% af nedlagte byttedyr” er angivet, så er tallene baseret på undersøgelser af fundne byttedyr nedlagt af ulv. 

Et grundigt studie af ulvenes føde i Østtyskland 2001-2009 viste, at 0,6% af deres fødemængde var husdyr. Får udgjorde størstedelen (0,44% af ulvenes fødemængde) efterfulgt af tamkanin (0,01%). Derudover blev der indimellem taget kat (0,005% af fødemængden) og høns (0,0006%). I det pågældende studie registrerede man ikke en eneste gang ged, ko, hest eller gris i ulvenes føde, men i Tyskland forekommer ulveangreb på geder og kalve dog.

Det samme mønster ses i Sverige (se Tabel 2): Får er klart mest udsatte, et mindre antal kvæg tages hvert år, angreb på geder og heste forekommer indimellem, men er relativt sjældne.

Tabel 2. Officiel statistik fra Sverige over antallet af husdyr dræbt eller såret af ulve fra 2009-2015

I perioden 2012-2016 var den estimerede svenske ulvebestand på omkring 340-415 individer.

	Får		Kvæg		Geder		Heste
	Dræbte	Sårede	Dræbte	Sårede	Dræbte	Sårede	Dræbte	Sårede
2015	243	13	9	0	0	0	0	0
2014	326	54	2	0	0	0	2	0
2013	341	59	3	1	2	0	2	3
2012	306	74	5	1	2	0	0	0
2011	327	70	3	1	0	0	0	0
2010	156	12	7	1	0	0	0	0
2009	305	91	3	3	0	0	0	0

Referencer: Viltskadestatistik 2009-2015: Skador av fredat vilt på tamdjur, hundar och gröda, Viltskadecenter, SLU. Inventering av varg vintern 2015-2016, 2014-2015, 2013-2014, 2012-2013, Rovdata och Viltskadecenter, SLU.

Hvor stor en del af ulvens føde, husdyr udgør, afhænger især af to ting: (1) Hvor effektivt husdyrene beskyttes. I løbet af den otteårige studieperiode i ovennævnte undersøgelse fra Tyskland steg ulvebestanden i studieområdet fra et til syv kobler, men de sidste to år af studieperioden faldt antallet af angreb på husdyr faktisk som følge af mere effektiv beskyttelse. (2) Mængden af ulvens foretrukne byttedyr. Flere undersøgelser rundt omkring i Europa har vist, at hvis der er rigeligt med vilde hovdyr såsom hjorte og vildsvin, så vil de udgøre langt størstedelen af ulvens føde, men mangel på disse byttedyr kan få ulven til at vende sig mod husdyr (på samme vis kan byttedyrmangel føre til, at ulve begynder at æde skrald).

Et godt eksempel på ovenstående kendes fra Hviderusland. Her undersøgte man ulvenes kost fra 1990-2000. I midten af den 11 år lange studieperiode skete der et hurtigt og signifikant fald i bestanden af ulvenes foretrukne byttedyr, elg, rådyr og vildsvin, pga. en stor ukontrolleret jagt, der fulgte i kølvandet på politisk ustabilitet og økonomisk krise i landet. Det gjorde, at de vilde hovdyr faldt fra at udgøre 88% af ulvenes fødemængde til blot 32%. Manglen på vilde hovdyr tvang ulvene til at finde alternative byttedyr, og det gik i høj grad ud over husdyr, der steg fra at udgøre beskedne 4% af ulvenes fødemængde til hele 38%. Men i slutningen af studieperioden kom der kontrol over den menneskelige jagt, og bestandene af vilde hovdyr begyndte at vokse. Det fik straks ulvene til igen at fokusere på de vilde hovdyr, der steg til at udgøre 80% af fødemængden, og husdyr faldt til at udgøre 7%. Se nærmere detaljer i Tabel 3.

Tabel 3. Ulves fødesammensætning angivet som procent af fødemængden i Hviderusland fra 1990-2000

Byttedyr	1990-1992	1994-1996	1999-2000
VILDE HOVDYR	88,4%	32,1%	80,0%
Elg	32,5%	10,8%	9,7%
Rådyr	3,6%	4,0%	10,2%
Vildsvin	52,3%	17,3%	60,1%
ANDRE VILDE BYTTEDYR	7,3%	29,5%	13,0%
Mårhund	0,9%	5,9%	3,2%
Hare	2,2%	17,2%	4,7%
Bæver	3,3%	5,1%	4,8%
HUSDYR	4,0	37,8%	6,5%
Kvæg	3,4%	23,6%	4,7%
Andre tamme hovdyr	0,3%	3,1%	0,8%
Hund	0,3%	9,1%	0,9%

Reference: Sidorovich et al. (2003).

Ulven og hunde

Overalt i verden, hvor hunde støder på store rovdyr, kan de blive såret eller dræbt af dem. Sammenlignet med de andre store rovdyr i Europa, bjørn, los og jærv, er ulven klart det rovdyr på vores breddegrader, der oftest angriber hunde. At ulve kan finde på at angribe hunde, er der for så vidt intet unaturligt i. Det er en del af naturens barske orden, at rovdyr slår andre rovdyr ihjel – og hunde, skal man ikke glemme, er jo rovdyr. Løver fx dræber voksne leoparder og geparder uden at æde dem, men tilsyneladende for at skille sig af med konkurrenter.

Hvor tit og hvorfor ulve angriber hunde varierer betragteligt fra region til region. I Tyskland kender man kun til få nylige eksempler på ulveangreb på hunde, og kun et af disse har været med dødelig udgang. Det var en tysk jagtterrier, der tilbage i 2005 løb efter en ulv og passede den op, som den ville have gjort det, hvis det var et vildsvin, hvilket den ikke overlevede. De tyske ulve, vi nu får op i Jylland, har således ikke en tradition for at jage eller dræbe hunde. I Sverige, hvor man ofte lader jagthunde løbe frit rundt i ulveterritorier, oplever man adskillige årlige ulveangreb på hunde (se Tabel 4).

Tabel 4: Officiel statistik fra Sverige over antallet af hunde dræbt eller såret af ulve fra 2009-2015

I perioden 2012-2016 var den estimerede svenske ulvebestand på omkring 340-415 individer.

	Hunde
	Dræbte	Sårede
2015	20	10
2014	23	19
2013	15	14
2012	15	12
2011	22	19
2010	20	1
2009	27	19

Referencer: Viltskadestatistik 2009-2015: Skador av fredat vilt på tamdjur, hundar och gröda, Viltskadecenter, SLU. Inventering av varg vintern 2015-2016, 2014-2015, 2013-2014, 2012-2013, Rovdata och Viltskadecenter, SLU.

Der findes tre dominerende hypoteser om, hvorfor ulven angriber hunde: (1) Ulven betragter hunden som byttedyr; (2) ulven betragter hunden, der jo nedstammer fra ulven og er tæt beslægtet med denne, som en anden ulv (og dermed potentielt en indtrængende artsfælle i dens territorium, hvilket også, hvis det drejede sig om en fremmed ulv, ofte ville resultere i angreb); (3) ulven betragter hunden som et mindre rovdyr, der konkurrerer om de samme byttedyr. Afhængig af forskellige faktorer, bl.a. hundens race, størrelse, køn (det ville være usædvanligt for en ulv at angribe en hund af det modsatte køn), samt om hunden er kastreret (hanulve lader til at have mindre tilbøjelighed til at angribe kastrerede hanhunde), kan alle tre tilfælde formodentlig forekomme. I Sverige regner man dog med, at hypotese 2, altså at ulven betragter hunden som en anden ulv, er den hyppigste årsag til angrebene. Det er ikke kun territoriehævdende ulve, som angriber hunde; strejfere kan også gøre det. De fleste ulve i Sverige angriber dog aldrig hunde.

Det er ofte blevet spekuleret, at gøende hunde er i større fare for at blive angrebet af ulv, men forsøg i felten foretaget af det svenske Viltskadecentret har vist, at ulve ikke bliver tiltrukket af gøende hunde. I de fleste tilfælde lader gøen faktisk til at have den modsatte effekt. Så det kan godt være, at ulve fra tid til anden kan opsøge og angribe en gøende hund, men der er ikke noget, som tyder på, at det er normalt, snarere omvendt.

Ikke overraskende er jagthunde, der strejfer rundt for sig selv i ulveterritorier, særligt udsatte. I Sverige, hvor man har en tradition for at bruge løse, drivende hunde ved elgjagt, drejer hele 80% af alle ulveangreb på hunde sig om jagthunde under jagt. Tilsyneladende er det i omkring halvdelen af tilfældene hundene selv, der opsøger ulvene. Man har regnet ud, at risikoen i Sverige for, at en hund, som anvendes til jagt i et ulveterritorium, bliver angrebet, er omkring 1 ud af 9000 jagtdage i et territorium med en enlig ulv eller et ulvepar. I et territorium med en hel ulvefamilie er risikoen omkring 1 ud af 5000 jagtdage. Det svarer no¬genlunde til risikoen for at få påkørt sin jagthund af en bil i de ulveområder, hvor statistikken her stammer fra. I de resterende tilfælde, hvor hunde bliver angrebet af ulv i Sverige, er der også typisk tale om hunde, der har været ude på egen hånd, men indimellem bliver der taget hunde nær bebyggelse, fx vagthunde.

At ulve betragter hunde som byttedyr ses især, når ulvenes naturlige byttedyr forsvinder, og ulvene tvinges til at finde alternative fødekilder. Det oplevede man bl.a. i Hviderusland i 1990’erne, hvor bestandene af hjorte og vildsvin pga. jagt dalede kraftigt. Endelig ser man i visse egne af Øst- og Sydeuropa, hvor der lever en decideret bestand af vilde, omstrejfende hunde, at disse regelmæssigt blive taget af ulve.

Det kan afrundingsvist nævnes, at der forekommer masser af møder mellem ulv og hund, som ikke ender blodigt, men hvor de enten ignorerer eller flygter fra hinanden eller endda leger sammen eller kurtiserer hinanden.

Hvordan beskytter man sine husdyr

Erfaringerne fra andre ulvelande såsom Tyskland og Sverige viser, at hvis man kombinerer elektrisk hegn opsat efter særlige forskrifter med brugen af vogterhunde, så kan man nedsætte risikoen for ulveangreb på får og andre husdyr betragteligt. Vogterhunde kan nedbringe tab af husdyr med fire femtedele. 

Nogle af de mest brugte racer er pyrenæerbjerghund og stor pyrenæer. Det anbefales at bruge de to racer sammen; førstenævnte sørger for at flytte fåreflokken fra et sted til et andet samt at varsle ved gøen om potentiel fare, mens den store og meget stærke pyrenæerhund kan beskytte flokken.  

Download tyske og svenske råd
Tyske råd om rovdyrsikre hegn og brug af vogterhund (dansk oversættelse) PDF
Svenske råd om rovdyrsikre hegn (dansk oversættelse) PDF
Svenske råd om brug af vogterhunde til beskyttelse af husdyr mod ulv PDF

Referencer: Liu & Jiang (2003); Sidorovich et al. (2003); Andersone & Ozolinš (2004); Rigg & Gorman (2004); Sand et al. (2008); Barja (2009); Jedrzejewski et al. (2012); Lanszki et al. (2012); Wagner et al. (2012); Hosseini-Zavarei et al. (2013).

Download komplet referenceliste her.