Spredning og vandring

Begrebet spredning defineres ifm. ulvebiologi som en vandring fra det territorium, en ulv er født og opvokset i, altså dens forældres territorium, til et område, hvor den slår sig ned.

Med få undtagelser forlader alle unge ulve, både hanner og hunner, deres forældre i søgen efter en mage og et territorium. Den yngste spredningsalder, man har registreret, er 5 måneder og den ældste 5 år, men de fleste ulve spreder sig i en alder af 10-24 måneder. Den yngste spredningsalder kendt fra Tyskland var 10 måneder og fra Sverige 8 måneder.

I Sverige og Norge spreder ulvene sig typisk i deres første eller andet år og i Finland oftest i en alder af 10-12 måneder.

Hvor langt unge ulve spreder sig, når de har forladt deres forældre, varierer meget. Nogle holder sig i nærheden af, og måske også i udkanten af, forældrenes territorium. Andre strejfer længere omkring i regionen og dækker et areal, der kan være mange gange større end et normalt ulveterritorium.

Endelig er der en mindre procentdel, der helt forlader deres hjemstavn og vandrer langt bort i det, man kalder for en langdistancespredning. Der er en tendens til, at jo yngre ulve er, når de spreder sig, jo længere er deres spredning. 

Inden unge ulve foretager deres endelige spring ud i verden, kan de tage på en til flere ekskursioner væk fra forældrenes territorium for hver gang at vende tilbage. Fx foretog en ung radiomærket han fra Lausitzregionen i Østtyskland en ekskursion på 150 km vestpå til tæt på Berlin for derefter at vende midlertidigt hjem til forældrenes territorium.

Langdistancespredning

Både fra Europa og Nordamerika kender man til talrige eksempler på, at nogle unge ulve af uvisse årsager (måske ligger det i deres gener) foretager langdistancespredninger på hundredvis af kilometer.

Som nævnt er det især yngre ulve, der spreder sig langt. I et stort studie i Finland, hvor man radiomærkede 60 ulve, blev langdistancespredninger over 200 km kun foretaget af ulve, der forlod deres forældres territorium i en alder af 10-12 måneder.

Den længste spredning, man registrerede i undersøgelsen i Finland, var 445 km. I et langvarigt studie i Sverige fandt man spredningsafstande på op til 880 km. Thy-ulven, der var født i et kendt ulveterritorium i Østtyskland, havde spredt sig omkring 800 km.

Nogle ulve spreder sig endnu længere. En 12 måneder gammel østtysk hanulv udstyret med GPS-halsbånd tilbagelagde i 2009 på 47 aktive vandringsdage over 1.550 km og endte i Hviderusland (se kort nedenunder).

I 2003 begav en etårig norsk hunulv ligeledes udstyret med GPS-halsbånd sig ud på en endnu mere imponerende vandring. På lidt over et år nåede hun fra det sydlige Norge til det nordøstlige Finland, en spredning der i fugleflugtlinje målte 1.092 km. Reelt havde hun dog gået over 10.000 km i perioden.

I 2011 radiomærkede man i Slovenien en ung hanulv, der efterfølgende tilbagelagde over 2.000 km via de østrigske Alper til Italien.

Dens rejse bragte den tværs over adskillige landegrænser, motorveje, en lufthavn, Drava-floden, som ulven krydsede et sted, hvor floden er ca. 280 meter bred, og et bjergpas i over 2.600 meters højde med seks meter dyb sne.

I Italien nord for Verona fandt hannen sig en hun, slog sig ned og fik unger.

Ulvene, der foretager langdistancespredninger, kan enten slutte sig til en anden ulvebestand, som eksemplet ovenover med hannen fra Slovenien, eller begive sig ind i ulvetomme områder som fx Jylland eller Holland.

Pionerer, der vandrer ind i ulvetomme områder, kan godt danne territorium uden at have fundet sig en mage først. Det har man bl.a. set adskillige eksempler på i de tyske delstater lige syd for den dansk-tyske grænse.

Både hanner og hunner kan foretage langdistancespredninger. I nogle regioner er det hannerne, der oftest gør det og gennemsnitlig spreder sig længst, men i andre områder er det hunnerne, der spreder sig længst. I det føromtalte studie i Finland fandt man ikke nogen signifikant forskel på hannernes og hunnernes spredningsafstand.

Elleve ud af de 12 ulve, man har DNA-registreret i Slesvig-Holsten, har været hanner, så det kunne godt tyde på, at det i den tyske ulvebestand er hannerne, som oftest foretager langdistancespredninger.  

Spredning gennem menneskepåvirkede landskaber

Mange dyr har brug for grønne korridorer for at kunne sprede sig, men ikke ulven. Man kender adskillige eksempler fra Europa på, at ulve under deres spredninger sagtens kan krydse menneskedominerede landskaber og menneskeskabte forhindringer, som man tidligere troede var spredningsbarrierer, og passere tæt forbi og nogle gange endda igennem udkanten af byområder.

I 2004 fulgte man en radiomærket ulv, der vandrede fra Appenninerne i Italien til de vestlige Alper i Frankrig, en tur på ca. 1.245 km. Dens rejse bragte den igennem intensivt dyrkede landbrugsområder og over fire firsporsmotorveje og adskillige jernbaner, og undervejs passerede den flere større byer i en afstand af 0,8-5 km.

Når den skulle igennem landbrugsdominerede områder, vandrede den i rask tempo om natten (15-16 km/nat) og gemte sig i majsmarker om dagen.

Svømning

Mange hundes glæde ved vand har de ikke fra fremmede. Ulve tøver ikke med at vade eller svømme over floder og søer, og kystlevende ulve i Nordamerika svømmer regelmæssigt mellem øer.

Flygter ulves byttedyr under en jagt ud i vand, kan ulve nogle gange svømme efter, og man har set en svømmende ulv dræbe en svømmende hjort. Ulven er en glimrende svømmer, og man har registreret ulvesvømmeture på op til 13 km i naturen. Dens svømme-evner forbedres af, at den har svømmehud mellem tæerne på forpoterne. Hos Thy-ulven målte disse hudholder op til 4 cm.

Hvor langt kan ulven vandre om dagen?

Mange steder kan man læse, at ulven kan vandre op til 200 km om dagen. Tallet stammer imidlertid fra unormale omstændigheder, nemlig ulve, der blev jaget af mennesker og bare ville langt væk så hurtigt som muligt. De normale tal for, hvor langt ulve vandrer om dagen, er ikke nær så høje.

Den anerkendte ulveforsker David Mech skriver, at ulve i deres færden rundt i deres leveområde dagligt tilbagelægger fra et par kilometer og op til 72 km. En radiomærket hanulv i Tyskland tilbagelagde op til 70 km i døgnet, og i et studie i Polen vandrede ulvene op til 64 km på en dag. En ulveflok undersøgt i Italien tilbagelagde 17-38 km/nat.

I Tabel 1 ses tal fra forskellige studier af, hvor mange kilometer ulve gennemsnitligt tilbagelægger om dagen. 

---

Land	Gennemsnitlig afstand tilbagelagt af ulve	Referencer
Polen	23 km/dag.	Czarnomska et al. (2013).
Italien	27,4 km/dag.	Ciucci et al. (1997).
Rusland	Enlige ulve 17,1 km/dag, ulvepar 20,2 km/dag, ulveflokke 18,9 km/dag.	Bibikov et al. (1985).
Isle Royale, USA	14,4 km/dag.	Mech (1966).

 Tabel 1. Daglige afstande tilbagelagt af ulve.