Sådan genkender du guldsjakalen
Med lidt øvelse er guldsjakalen forholdsvis nem at genkende fra den røde ræv og den grå ulv. Guldsjakalen vejer 1,5-2 gange mere end ræven (se billede nedenunder af guldsjakal og ræv ved siden af hinanden), men vejer kun omkring en tredjedel af en voksen ulv. Den er langbenet sammenlignet med den lavstammede ræv.
Sjakalens buskede hale er iøjnefaldende kort sammenlignet med rævens lange hale, der går helt ned til jorden. Halespidsen hos sjakal er som hos ulven sort i kontrast til rævens ofte hvide halespids.
I farver minder guldsjakalen mest om ulven og adskiller sig tydeligt fra rævens rødbrune farve. Til forskel fra ulven går det gråsorte på ryggen ofte langt ned ad siden på guldsjakalen. Sjakalens brune grundfarve har typisk en lidt mørkere og mere orange nuance end ulvens gulbrune/sandfarvede nuancer. Guldsjakalen har et særegent mønster bestående af en hvid strube, et hvidt bånd midt på halsen og et hvidt bånd øverst på brystet (ikke altid lige tydeligt).
I vinterpelsen har guldsjakalen en tyk pelskrave af længere hår, der danner spidse ”bakkenbarter”, som stikker ud som en trekant på hver side af halsen. Når man ser guldsjakalen forfra, giver det en overordnet ansigtsform som en ruder i et spil kort (se fx fotofældebillederne fra Holland nedenunder). Dette kombineret med en smal, ræveagtig snude giver guldsjakalen et meget karakteristisk udseende. Ulven har en langt kraftigere og længere snude end sjakalen.
Endelig kan nævnes, at guldsjakalens fødder (både for- og bagpoter) har en speciel og let genkendelig detalje, som kan bruges til identifikation, hvis man har lejlighed til at undersøge en (død) guldsjakal nærmere: De to midterste trædepuder er delvist vokset sammen (se billede).
Tabel 1 inderholder nærmere detaljer om forskellene på guldsjakal, ræv og ulv. I Figur 1 nederst på siden sammenlignes kranierne af guldsjakal, ulv, ræv og mårhund.
På siden Billedgalleri har vi samlet en serie af fotos af guldsjakaler fra Europa for at give et indtryk af variationen i pelsens farver og mønstre og af forskelle på sommer- og vinterpelsen. Se video af guldsjakal fra Italien her. I Tabel 1 nedenfor kan du læse om forskellene mellem guldsjakal, rød ræv og grå ulv.
|
Guldsjakal |
Rød ræv |
Grå ulv |
Vægt |
7-17 kg; hanner i snit ca. 12 kg, hunner i snit ca. 11 kg. |
3-11 kg. |
Typisk omkring 30-43 kg (tyske ulve). |
Skulderhøjde |
45-55 cm. |
35-40 cm. |
65-80 cm. |
Kropslængde |
65-105 cm; hanner i snit 83 cm, hunner i snit 80 cm. |
58-90 cm. |
90-150 cm. |
Halelængde |
20-30 cm; i snit ca. 24 cm. |
32-49 cm. |
30-50 cm. |
Ørelængde |
Ca. 8-10 cm. |
8-14 cm. |
8-12 cm. |
Farver |
Mest rødbrune og gulbrune nuancer; ryg og side gråsort, underside lys. |
Mestendels rødbrun kontrasterende med hvid hals og underside. |
Grundfarve gulbrun/sandfarvet. Gråsort saddel øverst på ryggen. |
Hoved |
Spids snude. |
Spids snude. |
Kraftig og lang snude. Lys maske. |
Hale |
Kort, tykpelset; halespids sort/mørk. |
Lang, tykpelset; halespids ofte hvid. |
Sort spids. |
Hals |
Kraftig halskrave (især i vinterpels), der kan have en trekantet form (”bakkenbarter”) og virke mere prominent end ulvens halskrave. |
Hvid på undersiden af halsen. Mangler prominent halskrave. |
Kraftig halskrave. |
Ben |
Ben mellemlange og lyse. |
Ben korte; nederste del ofte (men ikke altid) sort. |
Ben lange og lyse. |
Ører |
Bagside rødbrun. |
Bagside sort. |
Bagside gulbrun. |
Fødder |
De to midterste trædepuder på forpoterne er delvist vokset sammen, og de to midterste kløer sidder meget tæt sammen. |
- |
- |
Tabel 1. Forskelle på guldsjakal, ræv og ulv.
Guldsjakalens kranie
Guldsjakalens kranie minder meget om rævens, selvom dens pande er en smule stejlere; rævens pande er meget flad. Desuden peger den tap, der på engelsk hedder zygomatic process, en anelse bagud hos ræven, mens den hos guldsjakalen peger ligeud, altså i en 90 graders vinkel.
Krystufek & Tvrtkovic (1990); Jhala & Moehlman (2004); Koubek & Cerveny (2007); Krofel & Potočnik (2008); Aulagnier et al. (2009); Lapini et al. (2009); Sillero-Zubiri (2009); Tóth et al. (2009); Ćirovića et al. (2014); Kowalczyk et al. (2015).