Udbredelse og spredning – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Ulve i Danmark > Guldsjakal > Udbredelse og spredning

Guldsjakal fra Polen. Foto: Adam Doliwka.

Udbredelse og spredning

Global udbredelse

Guldsjakalens globale udbredelse, der strækker sig helt til Vietnam. Kort: IUCN.

Guldsjakalen er en af verdens mest udbredte medlemmer af hundefamilien. Den overgås kun af rød ræv og grå ulv. Dens udbredelse strækker sig historisk set fra Sydøsteuropa via Mellemøsten og helt til Sydøstasien.

Bemærk at den afrikanske guldsjakal nu betragtes som en selvstændig art (læs mere under Slægtskab), så her på hjemmesiden snakker vi udelukkende om guldsjakalen, der forekommer fra Europa til Asien.

Guldsjakalens bemærkelsesværdige spredning i Europa

Trafikdræbt guldsjakal, en voksen han på 11,5 kg, fundet i Tjekkiet 19/3-2006. Det var den første registrering af arten i landet. Foto: J. Novotný.

Guldsjakal fotograferet i Nordøstpolen 1/5-2015. Det var en af tre registreringer af arten i Polen inden for blot et par måneder. Foto: Adam Doliwka.

I modsætning til ulven vender guldsjakalen ikke tilbage til Danmark; den har aldrig levet her før. Historisk har guldsjakalens udbredelsesområde på vores kontinent været begrænset til det sydøstlige hjørne af Europa (se udbredelseskort nedenunder). I dag findes 72% af den europæiske bestand i Bulgarien, og stort set resten af bestanden er fordelt imellem Ungarn (13%), Serbien (9%), Rumænien (4%) og Grækenland (2-3%).

Men inden for de sidste tre årtier har man oplevet to bemærkelsesværdige ”immigrationsbølger” vestpå og nordpå, der har bragt guldsjakalen ind i en stribe europæiske lande, hvor den ikke har eksisteret før. Den første bølge var i 1980’erne, hvor guldsjakalen dukkede op i Italien (1984), Østrig (1987) og Slovakiet (1989). I 1996 registrerede man for første gang arten i Tyskland; det var i Lausitz-regionen, hvor de danske ulve kommer fra. Den anden og endnu større bølge har været i det nye årtusinde. Her er guldsjakalen for første gang blevet fundet i Tjekkiet (2006), Schweitz (2011), Estland (2011), Letland (2013), Litauen (2015), Polen (2015), Danmark (2015) og Holland (2016). Fra Estland er der blevet rapporteret om grupper af guldsjakaler.

Guldsjakaler i Tyskland. I Tyskland har de efter den første observation i 1996 haft mindst syv registreringer af guldsjakal fra 2007 og frem, senest i april 2016. Fire af disse observationer har været i delstater grænsende op til Slesvig-Holsten og dermed relativt tæt på Danmark (3 i Mecklenburg-Vorpommern, 1 i Niedersachsen). 

Reference: Trouwborst et al. (2015).

Langdistancespredning blandt guldsjakaler

Ulven er kendt for at kunne foretage langdistancespredninger på mange hundrede kilometer, nogle gange endda over 1.000 km. Guldsjakalens vandringer er ikke blevet studeret nær så indgående som ulvens, men der er alligevel en række indicier på, at den mindre slægtning til ulven også har en imponerende evne til at sprede sig over store afstande.

Trafikdræbt guldsjakal han (10,6 kg) fundet 13/4-2015 i Vestpolen, tæt på grænsen til Tyskland. Det var den første registrering af arten i Polen. Foto: Tomasz Kamiński.

I 2014 i Ungarn tilbagelagde en 1,5 år gammel hunsjakal udstyret med GPS-halsbånd 220 km på blot 12 dage. En hansjakal, der blev observeret adskillige gange i Tyskland fra 1996-1998, hvor den blev skudt, befandt sig 430 km fra den nærmeste ynglebestand i Østrig og Ungarn. I 2011 blev guldsjakal registreret fem gange med fotofælder i Schweitz 450 km fra den nærmeste ynglebestand i Italien. I 2014 blev en guldsjakal skudt i Nordukraine 430 km fra den nærmeste kendte bestand. En guldsjakal blev i 2012 skudt i Hviderusland 410 km fra nærmeste kendte ynglebestand i Ungarn. I 2015 fandt man en trafikdræbt hansjakal i Vestpolen, der var ca. 610 km fra den nærmeste ynglebestand i Ungarn (se foto).

Observationerne i Danmark kunne tyde på, at guldsjakalen kan sprede sig endnu længere afstande end ovenstående eksempler. At et mindre medlem af hundefamilien kan vandre så langt er slet ikke uhørt. Det er ikke ualmindeligt at polarræven tilbagelægger over 2000 km om året.

Referencer: Sommer & Benecke (2005); Koubek & Cerveny (2007); Krofel & Potočnik (2008); Tóth et al. (2009); Lapini et al. (2011); Arnold et al. (2012); Deinet et al. (2013); Kowalczyk et al. (2015); Rutkowski et al. (2015); Trouwborst et al. (2015); van der Grift (2016).

Download komplet referenceliste her.