Sådan genkender du guldsjakalen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Ulve i Danmark > Guldsjakal > Sådan genkender du gul...

Guldsjakal fra Slovenien. Foto: Shutterstock.

Sådan genkender du guldsjakalen

Guldsjakal fra Lille Vildmose i sommerpels. Foto: Carsten Clausen.

Grå ulv fra Tyskland i sommerpels. Foto: Sebastian Koerner.

Rød ræv. Foto: Shutterstock.

Forpoter af guldsjakal fra Tjekkiet, der viser sammenvoksningen af de to midterste trædepuder karakteristisk for arten. Foto: J. Novotný.

Aftryk af forpote fra guldsjakal, der viser den delvise sammensmeltning af de to midterste trædepuder. Aftrykket er ca. 5 cm bredt og 6-7 cm langt. Foto: Jasna Mladenovic.

Med lidt øvelse er guldsjakalen forholdsvis nem at genkende fra den røde ræv og den grå ulv. Guldsjakalen vejer 1,5-2 gange mere end ræven (se billede nedenunder af guldsjakal og ræv ved siden af hinanden), men vejer kun omkring en tredjedel af en voksen ulv. Den er langbenet sammenlignet med den lavstammede ræv.

Sjakalens buskede hale er iøjnefaldende kort sammenlignet med rævens lange hale, der går helt ned til jorden. Halespidsen hos sjakal er som hos ulven sort i kontrast til rævens ofte hvide halespids.

I farver minder guldsjakalen mest om ulven og adskiller sig tydeligt fra rævens rødbrune farve. Til forskel fra ulven går det gråsorte på ryggen ofte langt ned ad siden på guldsjakalen. Sjakalens brune grundfarve har typisk en lidt mørkere og mere orange nuance end ulvens gulbrune/sandfarvede nuancer. Guldsjakalen har et særegent mønster bestående af en hvid strube, et hvidt bånd midt på halsen og et hvidt bånd øverst på brystet (ikke altid lige tydeligt).

I vinterpelsen har guldsjakalen en tyk pelskrave af længere hår, der danner spidse ”bakkenbarter”, som stikker ud som en trekant på hver side af halsen. Når man ser guldsjakalen forfra, giver det en overordnet ansigtsform som en ruder i et spil kort (se fx fotofældebillederne fra Holland nedenunder). Dette kombineret med en smal, ræveagtig snude giver guldsjakalen et meget karakteristisk udseende. Ulven har en langt kraftigere og længere snude end sjakalen.

Endelig kan nævnes, at guldsjakalens forpoter har en speciel og let genkendelig detalje, som kan bruges til identifikation, hvis man har lejlighed til at undersøge en (død) guldsjakal nærmere: De to midterste trædepuder er delvist vokset sammen (se billede).

Tabel 1 inderholder nærmere detaljer om forskellene på guldsjakal, ræv og ulv. I Figur 1 nederst på siden sammenlignes kranierne af guldsjakal, ulv, ræv og mårhund.  

På siden Billedgalleri har vi samlet en serie af fotos af guldsjakaler fra Europa for at give et indtryk af variationen i pelsens farver og mønstre og af forskelle på sommer- og vinterpelsen.

Se video af guldsjakal fra Italien her og hør guldsjakalens hyl på videoen her.

Guldsjakal skudt 5/2-2017 i Thorsminde, Vestjylland, fotograferet sammen med en rød ræv til sammenligning. Foto: Jens Henrik Jakobsen, Naturstyrelsen.

Fotofældebilleder af guldsjakal fra Holland, der tydeligt viser artens karakteristiske "bakkenbarter" i vinterpels. Fotos: Alterra.

Tabel 1. Forskelle på guldsjakal, ræv og ulv.

 

Guldsjakal

Rød ræv

Grå ulv

Vægt

7-17 kg; hanner i snit ca. 12 kg, hunner i snit ca. 11 kg.

3-11 kg.

Typisk omkring 30-43 kg (tyske ulve).

Skulderhøjde

45-55 cm.

35-40 cm.

65-80 cm.

Kropslængde

65-105 cm; hanner i snit 83 cm, hunner i snit 80 cm.

58-90 cm.

90-150 cm.

Halelængde

20-30 cm; i snit ca. 24 cm.

32-49 cm.

30-50 cm.

Ørelængde

Ca. 8-10 cm.

8-14 cm.

8-12 cm.

Farver

Mest rødbrune og gulbrune nuancer; ryg og side gråsort, underside lys.

Mestendels rødbrun kontrasterende med hvid hals og underside.

Grundfarve gulbrun/sandfarvet. Gråsort saddel øverst på ryggen.

Hoved

Spids snude.

Spids snude.

Kraftig og lang snude. Lys maske.

Hale

Kort, tykpelset; halespids sort/mørk.

Lang, tykpelset; halespids ofte hvid.

Sort spids.

Hals

Kraftig halskrave (især i vinterpels), der kan have en trekantet form (”bakkenbarter”) og virke mere prominent end ulvens halskrave.

Hvid på undersiden af halsen. Mangler prominent halskrave.

Kraftig halskrave.

Ben

Ben mellemlange og lyse.

Ben korte; nederste del ofte (men ikke altid) sort.

Ben lange og lyse.

Ører

Bagside rødbrun.

Bagside sort.

Bagside gulbrun.

Fødder

De to midterste trædepuder på forpoterne er delvist vokset sammen, og de to midterste kløer sidder meget tæt sammen.

-

-

Figur 1. Kranier af ulv, guldsjakal, ræv og mårhund.

Guldsjakalens kranie minder meget om rævens, om end dens pande er en smule stejlere; rævens pande er meget flad. Desuden peger den tap, der på engelsk hedder ”zygomatic process”, en anelse bagud hos ræven, mens den hos guldsjakalen peger ligeud, altså i en 90 graders vinkel. Kranier fra de videnskabelige samlinger på Statens Naturhistoriske Museum. Foto: Mogens Trolle.

Referencer: Krystufek & Tvrtkovic (1990); Jhala & Moehlman (2004); Koubek & Cerveny (2007); Krofel & Potočnik (2008); Aulagnier et al. (2009); Lapini et al. (2009); Sillero-Zubiri (2009); Tóth et al. (2009); Ćirovića et al. (2014); Kowalczyk et al. (2015).

Download komplet referenceliste her.