Føde – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Ulve i Danmark > Guldsjakal > Føde

Guldsjakal æder ådsel af axishjort i Indien. Foto: Aditya Patawari.

Føde

Guldsjakalen har en særlig forkærlighed for studsmus, givetvis fordi de er langsommere end andre mus. Her arten sydmarkmus (Microtus arvalis), der er en af guldsjakalens vigtigste byttedyr i Bulgarien og Ungarn. Foto: Dieter TD.

I modsætning til ulven er guldsjakalen ikke en storvildtjæger. I et studie i Ungarn udgjorde mus op til 55% af guldsjakalens fødemængde, og i en undersøgelse i Bulgarien fandt man mus i 88% af de maver fra nedlagte sjakaler, man undersøgte.

Derudover er guldsjakalen en stor ådselsæder, når den har lejlighed til det. I Øst- og Sydøsteuropa, hvor man mange steder har en tradition for at dumpe efterladenskaber af slagtede husdyr, og hvor jægere også efterlader rester, når de har skudt vildsvin og hjorte, kan sådanne rester være den vigtigste føderessource for sjakalen. I et studie af guldsjakalens vinterkost i Serbien udgjorde disse rester tilsammen over 90% af fødemængden, og i undersøgelsen i Ungarn udgjorde rester af hovdyr skudt af jægere 41% af kosten.

Guldsjakalen kan også tage dyr som fugle, firben, snoge og frøer, men sædvanligvis kun i små mængder. Sjakalen æder ofte insekter såsom biller og græshopper, men de udgør blot en forsvindende lille del af fødemængden. Endelig æder sjakalen også vegetarføde såsom frugt, bær og majs, men oftest i mindre mængder.

Tabel 1. Guldsjakalens fødesammensætning i forskellige europæiske lande.

Land

Føde

Reference

Ungarn

Vinter- og forårsføde: Mus og studsmus udgjorde 55,3% af den konsumerede fødemængde (studsmus 49,9%); hovdyrådsler 41,1% (især vildsvin, men også rådyr, kronhjort og dådyr) og fugle 2,1% af fødemængden. Insekter såsom løbebiller forekom regelmæssigt, men udgjorde kun 0,4% af fødemængden. Majs og græs forekom også, men i ubetydelige mængder. Husdyr blev ikke fundet i føden.

Lanszki & Heltai (2002)

Serbien

Vinterføde: Husdyrrester efter slagtning dumpet ulovligt af mennesker udgjorde 77,7% af den konsumerede fødemængde (gris 60,7%), rester af vildt efterladt af jægere 13,2% (rådyr 7,6%, hare 2,9%, vildsvin 2,7%), smågnavere 5,2%, hundeådsler 4,5% og fugle 1,2% af fødemængden. Plantemateriale udgør kun en forsvindende lille del af føden om vinteren, men har større betydning i sommerhalvåret.

Ćirović et al. (2014)

Bulgarien

Pattedyr forekom i 87,5% af de 95 undersøgte maver; studsmus og mus i 87,5% af maverne (studsmus var klart hyppigst), husdyrådsler i 15,3% (især tamsvin), vildsvin (ådsler?) i 9,7%, hundeådsler i 9,7% og rådyr, hare, pindsvin og katteådsler alle i 1,4% af maverne. Fugle forekom i 36,1% af maverne, fisk i 12,5%, øgler i 1,4%, insekter i 9,7% (især græshopper og biller) og krabber i 2,8% af maverne. Plantemateriale forekom i 59,7% af maverne (bl.a. græs, bær og frugt).  

Stoyanov (2012)

Grækenland

NB: Studieområdet var et kystvådområde, hvilket har stor indflydelse på fødesammensætningen.

Fugle udgjorde 35,6% af den konsumerede fødemængde, gedekadavere efterladt af mennesker 30,8%, vildsvin 6,3% (især ådsler), gnavere 5,2%, hare 3,7%, hund 2,1%, kat 1,9%; opskyllede fisk 1,0%, fårekadavere 0,9% og hjorte 0,2% af fødemængden. Biller blev regelmæssigt konsumeret, men udgjorde kun 0,1% af føden. Andre byttedyr, der udgjorde en ubetydelig del af føden, var landskildpadder, snoge, firben, frøer og krabber. Plantemateriale udgjorde 6,4% af fødemassen (græs, frugt, bær).  

Lanszki et al. (2009)

Referencer: Lanszki & Heltai (2002); Jhala & Moehlman (2004); Lanszki et al. (2009); Markov & Lanszki (2012); Stoyanov (2012); Deinet et al. (2013); Ćirović et al. (2014).

Download komplet referenceliste her.