Ulve i Danmark - Hvad kan vi forvente? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Ulve i Danmark > Ulve i Danmark > Ulve i Danmark - Hvad ...

Tysk ulv. Foto: Sebastian Koerner.

Ulve i Danmark: Hvad kan vi forvente?

Ulvens føde i Danmark

De danske ulves fødesammensætning kommer givetvis til at minde meget om den, man kender fra Tyskland. I tabellen nedenunder ses resultaterne af en otte år lang undersøgelse af ulvenes fødesammensætning i Østtyskland.

Rådyr vil formodentlig være ulvens primære byttedyr i Jylland. Foto: Shutterstock.

Kronhjort må forventes at blive ulvens næstvigtigste byttedyr i Jylland. Foto: Shutterstock.

I Danmark må vi forvente, at hjorte vil udgøre langt størstedelen af ulvenes kost; formodentlig over 90%. Som det ses i Tyskland, og typisk for kulturlandskaber i vores del af Europa, vil rådyret givetvis være det byttedyr, der udgør den største procentdel af ulvenes kost, efterfulgt af kronhjort og derefter dådyr (visse steder i Tyskland er dådyr det foretrukne byttedyr for ulve). I områder, hvor ulvene støder på vildsvin, sikahjort, elg og bæver, vil disse arter også blive taget. Bestanden af vildsvin, ulvens tredjevigtigste byttedyr i Tyskland og generelt et af ulvens primære byttedyr i Europa, lader til at være stigende og under spredning i Jylland; i 2014 og 2015 blev der nedlagt 13.900 vildsvin i Slesvig-Holsten. Ulven vil i Danmark regelmæssigt jage harer, men harer vil mængdemæssigt nok ikke have den store betydning. Det samme gælder mindre rovdyr som ræv, grævling og mårhund. Mus og rotter vil også være at finde i ulvenes kost, men kun i ubetydelige mængder.

Hvor mange hjorte er der? Rådyr er den klart hyppigste hjort i Danmark. Forårsbestanden på landsplan estimeres til at være 300-400.000, og der nedlægges ca. 120.000 stykker råvildt om året, uden at bestanden falder. Ifølge Hjortevildtoversigten udgivet af Danmarks Jægerforbund var der i 2015 i Jylland hhv. 22.620 kronhjorte og 9.505 dådyr. Fra 2012-2015 steg bestanden i Jylland af kronhjort med 23,5% og bestanden af dådyr med 60,4%. I december 2016 observerede man en kronhjorteflok i Vestjylland på over 1.000 individer, hvilket ifølge Naturstyrelsen er den største flok af arten, der nogensinde er blevet registreret i Jylland. Også bestanden af rådyr har i de seneste år været kraftigt voksende. 

Tabel 1. Ulvenes fødesammensætning i Østtyskland (2001-2009).

Arter

Procent af fødemængden

VILDE HOVDYR

96,2%

Rådyr

55,3%

Kronhjort

20,8%

Vildsvin

17,7%

Andre vilde hovdyr

2,4%

ANDRE VILDE PATTEDYR

 

Harer/kaniner

2,9%

Lækat

0,1%

Mus og rotter

0,1%

Mårhund

<0,05%

Rød ræv

<0,05%

Bisamrotte

<0,05%

Pindsvin

<0,05%

HUSDYR

0,6%

Får

0,4%

Tamkanin

0,1%

Høns

<0,05%

Kat

<0,05%

ANDET

 

Frugt

0,1%

Fisk

<0,05%

Vilde fugle

<0,05%

Reference: Wagner et al. (2012).

Ulven og det danske landskab

Det er en udbredt misforståelse, at ulven kræver store, mere eller mindre mennesketomme vildnisområder. Som et af verdens mest tilpasningsdygtige pattedyr klarer den sig glimrende i menneskepåvirkede landskaber, ligesom adskillige andre pattedyr som rådyr og ræv gør det. I det moderne Europa lever der omkring 10.000 ulve i kulturlandskaber.

Læs mere i afsnittet Ulven i det menneskepåvirkede landskab.

Ulv i tysk kulturlandskab. Foto: Ines Kossack.

Ulv fotograferet den 26/12-2012 i et typisk dansk kulturlandskab i udkanten af landsbyen Dejbjerg mellem Ringkøbing og Skjern. Foto: Lajla Nielsen-Refs.

Nylige undersøgelser i Tyskland, hvor man har fulgt ulves færden ved at udstyre dem med GPS-radiohalsbånd, har vist, at de hurtigt kan sprede sig ind i moderne kulturlandskaber, og at man i Tyskland kan forvente ulve i stort set alle slags landskaber, også landbrugsregioner. Det samme billede vil vi uden tvivl se i Danmark.

Flere tyske ulveforskere, der har været på besøg i Jylland, deriblandt Ilka Reinhardt, har udtalt, at det jyske kulturlandskab efter deres overbevisning er et glimrende levested for ulve.

Biologisk set kræver ulve overordnet to ting for at kunne trives: (1) Nok føde, og det er der rigelig af i Jylland i form af rådyr, kronhjorte og dådyr. (2) Steder at gemme deres unger, hvilket de givetvis sagtens kan finde i det danske mosaiklandskab, ligesom også ræve og grævlinger gør det. 

Ulve slår sig ikke ned i forstæder og byparker på samme måde, som ræve kan gøre det, men det er helt naturlig adfærd for dem at færdes i områder, der også bruges af mennesker.

Flokstørrelse

Ulves flokstørrelse påvirkes især af mængden af byttedyr i området, de lever i, og da den i Jylland formodentlig er sammenlignelig med i Tyskland, må vi i Danmark forvente at se ulveflokstørrelser som i Tyskland. I Tyskland er den gennemsnitlige flokstørrelse 8. Den største registrerede flok var på 16, men medlemmerne gik ikke rundt sammen som én stor gruppe.

Læs mere om ulveflokken i afsnittet Socialt liv og reproduktion.

Territoriestørrelse

I Tyskland er de typiske ulveterritorier på omkring 150-300 km2, og det kommer sikkert til at ligge deromkring i Jylland også.

Læse mere i afsnittet Territorium.

Hvorfor ser vi kun enlige ulve i Danmark? - Etableringen af en ulvebestand i Jylland

Selvom der har været adskillige rapporter om observationer af ulvepar og endda ulveflokke i Jylland, har alle offentligt publicerede beviser i form af DNA og fotos hidtil kun været af enlige ulve. Det er der en god grund til.

Hanulv fra Tyskland. Det vil være enlige unge ulve fra Tyskland, der vil komme til Jylland. Foto: Sebastian Koerner.

Det er sjældent, at ulve migrerer i par eller flok. I løbet af et 20 år langt studie af ulvenes spredning i Sverige og Norge så man kun ét eksempel på det; alle andre registrerede spredninger blev foretaget af enlige ulve. Så de ulve, der kommer til Jylland i disse år, er højst sandsynligt ikke par eller flokke, men derimod enlige yngre individer, der foretager det, man kalder en langdistancespredning fra Tyskland og måske endda Polen.

Stort set alle unge ulve af begge køn forlader deres forældres territorium, typisk i en alder af 10-24 måneder, og søger efter et sted selv at kunne få territorium og finde sig en mage. Nogle af disse unge ulve begiver sig ud på en langdistancespredning på mange hundrede kilometer, nogle gange endda over 1.000 km, og kan bevæge sig langt ind i ulvetomme områder som fx Jylland. Langdistancespredende ulve, der slår sig ned i ulvetomme områder, kan man meget passende kalde for pionerer.

Om nogle af de pionerer, vi får til Jylland, vil kunne finde på at vende tilbage til Tyskland, hvis ikke de finder sig en mage i det jyske, ved vi ret beset ikke. Men enlige spredende ulve kan sagtens slå sig ned i ulvetomme områder. Det kender man bl.a. adskillige eksempler på i de tyske delstater lige syd for den dansk-tyske grænse, hvor en ulvebestand er ved at etablere sig i disse år. Typisk i Tyskland får sådanne enlige territoriehævdende ulve i løbet af et par år en mage.

Så første skridt i retning af at få en egentlig ulvebestand i Jylland er, at par møder hinanden i Jylland og begynder at yngle. Næste skridt er, at disse pars unger suppleret med flere yngre spredende ulve fra syd for grænsen, danner flere par, etablerer nye territorier og selv går i gang med at yngle.

Læs mere i afsnittet Spredning og vandring.

Referencer: Wabakken et al. (2001); Mech & Boitani (2003); Baagøe & Jensen (2007); Wagner et al. (2012); Flinterup (2015); Kontaktbüro Wolfsregion Lausitz’s hjemmeside.

Download komplet referenceliste her.