Hvad ved vi om de danske ulve i dag? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Ulve i Danmark > Ulve i Danmark > Hvad ved vi om de dans...

Fotofældebillede af ulv ved hjortekadaver fra Vestjylland, 9/10-2016. Foto: Ulvetracking.dk.

Hvad ved vi om de danske ulve i dag?

Opdateret 6/7-2017

Der er hidtil registreret fem ulve med DNA i Danmark: 4 hanner og 1 hun. Desuden er der nu blevet publiceret fotodokumentation for et kuld ulvehvalpe. Læs nærmere detaljer i det efterfølgende.

Det fortæller DNA om ulvene i Danmark

Hvor mange? De nyeste DNA-undersøgelser foretaget af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet i samarbejde med Senckenberg-instituttet i Tyskland (der huser det tyske ulve-DNA-register) og af Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet bringer det samlede antal ulve registreret med DNA i Jylland siden 2012 op på fem. De første fire, man registrerede, var hanner, mens den femte var en hun.  

Hvad ved vi om individerne? Den første ulv, Thy-ulven, der blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012, stammede fra Milkel-koblet i delstaten Sachsen i Østtyskland og var omkring 3,5 år gammel, da den døde. En anden af ulvene, hvis DNA er blevet fundet flere gange i Midtjylland, viste sig at være en yngre halvbroder til Thy-ulven med samme moder, men en anden fader. De resterende to hanner såvel som Thy-ulven var tidligere blevet DNA-registreret i Slesvig-Holsten. Den netop påviste hunulv blev født i Göritz-Klepzig-koblet, der har sit territorium sydvest for Berlin, og er 2-5 år gammel.

Statens Naturhistoriske Museums ulve-DNA-resultater. Museet har analyseret over 280 potentielle ulve-DNA-prøver indsamlet af Ulvetracking.dk. Ud af disse indeholdt to ekskrementer fra Midtjylland indsamlet i hhv. 2015 og 2016 ulve-DNA. DNA’et stammede fra to forskellige hanulve, hvoraf den ene var halvbroderen til Thy-ulven (prøven fra 2016).

Læs nærmere detaljerer om studiet her og overordnet om Statens Naturhistoriske Museums ulveforskning her.

Statens Naturhistoriske Museum og DCE deler ulve-DNA-prøver og resultater af DNA-analyser med hinanden.

Foto af ulveunger fanget med vildtkamera 30/6-2017. I baggrunden kan en tredje anes. Foto: Naturstyrelsen.

Fotodokumentation for ulveunger

Pressemeddelelse 3/7-2017

Naturstyrelsen offentliggjorde i en pressemeddelelse den 3. juli 2017, at de med vildtkamera den 30. juni havde fået fotodokumentation for tre ulvehvalpe i ”et naturområde syd for Holstebro”. Efterfølgende offentliggjorde medierne en video optaget den 2. juli af en jæger, Henrik Sahlholdt Nielsen, i samme område, hvor man ser en forælder med otte ulveunger.

Hunulv DNA-påvist i Vestjylland

Pressemeddelelse 2/5-2017

Naturhistorisk Museum Aarhus og DCE-Aarhus Universitet har den 2. maj 2017 udsendt pressemeddelelse om, at forekomsten af en hunulv i Vestjylland er påvist med to DNA-prøver fra ekskrementer indsamlet i hhv. november 2016 og januar 2017.

Sammenligning med det centraleuropæiske ulveregister har vist, at hunnen er født i Göritz-Klepzig-koblet, der har sit territorium sydvest for Berlin, og man kan ud fra, hvad man ved om koblet, slutte sig til, at hun må være 2-5 år gammel.

Pressemeddelelsen indeholder samtidig en video filmet af en fotofælde den 3. marts 2017 af to ulve sammen. Denne video tilsammen med tidligere fotofældevideoer og -billeder og de nye DNA-resultater slår fast, at vi nu har et ulvepar i Vestjylland. Det giver mulighed for unger netop i disse dage - ulvene på vores breddegrader får typisk hvalpe i begyndelsen af maj eller slutningen af april.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Spor af ulve-DNA fundet på Fyn

Pressemeddelelse 8/3-2017

Rådyrkadaveret fra Fyn, hvori der blev fundet ulve-DNA. Bidsåret på halsen ses tydeligt; de tyske ulve nedlægger typisk rådyr og kronhjort med et bid til halsen. Foto: Ulvetracking.dk.

Nærbillede af bidsåret på halsen af rådyrkadaveret fra Fyn, hvorfra DNA-prøverne blev taget. Foto: Ulvetracking.dk.

Analyser af DNA fra et dødfundet rådyr på Fyn peger på, at det er blevet dræbt af en ulv. Fundet er gjort af frivillige fra Ulvetracking.dk og analyseret af forskere fra Statens Naturhistoriske Museum.

Fra efteråret 2015 begyndte fynboer at kontakte Ulvetracking, fordi de mente at have set ulv på Fyn. Derfor tog Ulvetracking i april 2016 til Fyn for at undersøge sagen. Her fandt de kadaveret af et rådyr med tydelige bidmærker i halsen. Der blev samlet spytprøver fra overfladen af såret og taget en kødprøve fra selve biddet.

Det viser sig nu, at spyttet på overfladen stammer fra to forskellige hunde, men i kødstykket længere nede i biddet fandt man en tydelig ulve-DNA-profil. Det er et stærk indicium for, at rådyret er blevet dræbt af en ulv.

Det er første gang ulve-DNA er fundet uden for Jylland. Fremtidige analyser skal afgøre, om ulven på Fyn er en af de tre hanulve, der tidligere er blevet DNA-registreret i Jylland efter Thy-ulven blev fundet død i 2012, eller om der er tale om et nyt individ.

I videoen her kan du få historien bag fundet og en nærmere beskrivelse af DNA-analyserne.

Læs hele pressemeddelelsen her og teknisk rapport over DNA-undersøgelserne her (PDF).

Ulvens vej til Fyn. Ulve er kendt for at kunne krydse broer, og det er ikke umuligt, at ulven registreret på Fyn kan have løbet over en af de to broer mellem Jylland og Fyn. En anden nok mere sandsynlig mulighed er, at den er svømmet. Ulve er glimrende svømmere, bl.a. fordi de har bred svømmehud mellem tæerne på forpoterne, og i naturen er der eksempler på, at ulve har svømmet op til 13 km. Visse steder i Nordamerika svømmer ulve regelmæssigt mellem fastlandet og kystnære øer. Så en svømmetur over Lillebælts smallere dele er slet ikke urealistisk for en ulv. Et oplagt sted for en ulv at krydse Lillebælt ville være lige syd for udmundingen af Kolding Fjord, hvor bæltet snævrer ind og på det smalleste punkt kun er omkring 1,6 km bredt. Hvis ulven brugte den lille Fænø som mellemstation, skulle den svømme 1 + 0,7 km.