Jagt – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Ulve i Danmark > Facts om ulven > Jagt

Europæisk ulvekobbel. Foto: Shutterstock.

Jagt

Jagtmetode

Med sine lange ben og slanke kropsbygning er ulven bygget til at være en effektiv løber. Dens topfart er 56-64 km/t, og hvad den ikke har i bidkraft, har den til gengæld i udholdenhed, hvilket den i høj grad udnytter, når den jager. De store katte opgiver typisk jagter, hvis ikke de har indhentet deres byttedyr efter et par hundrede meter, men ulven kan løbe hurtigt 20 minutter i træk eller længere.

Som regel varer ulvejagter fra 100 meter til 5 km, men længere jagter kan forekomme. Man har set en enlig ulv forfølge en hjort i 21 km, dvs. en halv maraton. I Nordamerika varer ulvejagter på hjorte og andre hovdyr normalt 1-2 km. I Sverige og Norge er ulvejagter på elge og rådyr oftest kortere end 400 meter.

Når ulve jager floklevende byttedyr som kronhjorte, rensdyr, moskusokser eller bisoner, bruger de gerne noget tid på at løbe bagved eller langs med byttedyrene for at se dem an og kunne udvælge et svagere individ.

Tysk ulv tjekker kronhjorthan ud. De tyske ulve foretrækker at jage yngre kronhjorte. Foto: Sebastian Koerner.

I jagten på store byttedyr, i særdeleshed bytte der er udrustet med farlige gevir eller horn, foretrækker ulve klart at få dem til at flygte, så de kan angribe dem bagfra. Store byttedyr, der vender front mod ulvene, fx bisoner, elgtyre, kronhjortehanner eller moskusokser, har en langt større chance for at få ulvene til at opgive. Man har set ulve snige sig op til moskusokser, der ligger ned, og puffe til deres bagende med snuden for at prøve at få dem til at løbe.

At jage i flok er naturligvis en fordel for ulve, når de skal nedlægge store byttedyr, men man har observeret enlige ulve nedlægge bytte så stort som elg, bison og moskusokse. I Tyskland har man fulgt en enlig hunulv på 26 kg, der var i stand til at nedlægge voksne kronhjortehunner (men ikke voksne hanner). 

Nedlægning af byttedyr

Ulvens måde at angribe og nedlægge et byttedyr på afhænger både af størrelsen af byttet og af, om byttet flygter eller konfronterer ulven. Her følger en detaljeret beskrivelse fra en grundig tysk publikation bl.a. skrevet af de to førende tyske ulveforskere Ilka Reinhardt og Gesa Kluth (download publikationen her):

Mellemstore byttedyr som rådyr, kronhjortekalve eller får dræbes med bid til struben eller nakken. Mindre byttedyr såsom vildsvineunger eller lam kan nedlægges med bid til ryggen. Større byttedyr såsom kronhjort og elg bides gentagne gange i siden eller køllen (bagbenet) under jagten, resulterende i alvorlige bidsår. Hvis et byttedyr konfronterer ulven, kan ulven gribe fat i næsen på dyret og kvæle det. Når et byttedyr er blevet bragt til jorden, vil det blive dræbt med et bid til struben.

Foretrækker svage individer

Elg med unge. Elgen er ulvens primære byttedyr i Sveriges skovområder. Ulvene tager stort set kun elge fra samme år eller året før. Foto: Shutterstock.

Mange vilde byttedyr er potentielt farlige for ulve. Man kender flere eksempler på, at ulve er blevet dræbt under jagt på moskusokser såvel som elge og andre hjorte. Mindre skader kan også være fatale for et rovdyr som ulven, hvis overlevelse afhænger af at kunne løbe stærkt og længe. Således skal ulve passe på ikke at blive skadet/såret under jagten, og det forklarer dels, hvorfor de opgiver mange jagter, og dels, hvorfor ulve er meget selektive med de byttedyrindivider, de jager.

De fleste undersøgelser af ulves jagt har vist, at størstedelen (over 60%) af deres byttedyr er unge, gamle eller på andre måder relativt svage individer. Ulve observerer nøje deres byttedyr og er i stand til at opdage selv små tegn på svaghed, som ikke er umiddelbart synlige for os mennesker. Ofte når man har undersøgt sundhedstilstanden af byttedyr nedlagt af ulve, har man opdaget, at de havde mindre skavanker eller var syge. Sådanne svage individer kræver både færre kræfter at indhente og nedlægge, og risikoen for at ulven kommer til skade under jagten minimeres sammenlignet med, hvis den jager fuldvoksne, sunde og stærke byttedyr.

I Tyskland foretrækker ulvene at jage unge kronhjorte frem for voksne (70% af de nedlagte kronhjorte er under et år gamle), men når det drejer sig om det mindre (og mindre farlige) rådyr, så har ulvene ikke alderspræferencer (kun en tredjedel af de nedlagte rådyr er unge). I Sverige og Norge, hvor elge udgør langt størstedelen af ulvenes føde, viste en undersøgelse, at 90% af de nedlagte elge om sommeren var kalve fra samme år og resten var fra året før.

Flytning af bytte

Ulve i Tyskland trækker ofte deres byttedyr 60-100 meter væk fra, hvor de nedlægger det (det gør hunde normalt ikke). Byttedyret bliver typisk trukket i retning af skjul, fx skov, og væk fra, hvor ulvene kan blive forstyrret af mennesker.

Slår ulven flere byttedyr ihjel, end den har brug for?

En ulv, der kommer ind i en indhegning med får, kan nedlægge mange på en gang. Dette fænomen med at dræbe mere, end man kan æde, kendes også fra andre rovdyr såsom ræv og prærieulv, når de jager husdyr i indhegninger. Det hænger givetvis sammen med, at husdyrene ikke kan flygte, og at de som tamdyr ikke har effektive forsvarsmekanismer mod rovdyrene. Men det er kun sjældent blevet observeret med vilde byttedyr, at ulve nedlægger flere, end de har brug for. I løbet af 30 års observationer af forholdet mellem ulve og hjorte i Nordamerika, registrerede den anerkendte ulveforsker David Mech det kun to gange. I et stort studie af ulvenes jagt i Sverige og Norge så man kun fænomenet én gang. Det drejede sig om et voksent ulvepar, der under en jagt nedlagde to rådyr.

Referencer: Mech (1974); Mech & Boitani (2003); Mech & Boitani (2004); Sand et al. (2008); Wikenros et al. (2009); Wagner et al. (2012); Zimmermann et al. (2015).

Download komplet referenceliste her.